| Tilbage til listen over projekter og aktiviteter |
| Workbench Home | Software Sektion | GUM Home |

 

Temadag om måleusikkerhed:

Eksempler og software.


Temadag fredag den 29. maj 1998. Afholdes på Teknologisk Institut i Taastrup.

 

 

Sidste nyt, tilføjet den 20. maj 1998:

Lars Nielsen fra DFM, Dansk Institut for Fundamental Metrologi vil være til stede ved temadagen og så så under eftermiddagens workshop vil han forestå præsentation af DFM-GUM, som er et nyt software-hjælpeværktøj til GUM-metoden. DFM-GUM kører under Microsoft Excel.

Vi er også glade for, at Howard Castrup, direktør for Integrated Science Group har indvilget i, at vi må have UncertaintyAnalyser installeret på maskinerne i workshoppen.

 

 

Eksempler og softwareværktøjer til beregning af måleusikkerhed.

Incl. Hands-on workshop. Vi bruger den sidste del af eftermiddagen til at afprøve fem forskellige windows–programmer til beregning af måleusikkerhed.

 

Måleresultaters kvalitet og pålidelighed er af central betydning for at træffe rigtige beslutninger. ISO's såkaldte GUM-metode danner siden 1995 grobund for et universelt anvendeligt begrebsapparat til brug ved beregning af måleusikkerhed.

Implementering af GUM-metoden er gået hurtigt. Den bruges bl. a. af ISO 9000 certificerede virksomheder, laboratorier og forskningsinstitutioner. Den er en del af DANAK's og certificeringsorganernes krav. Det nye begrebsapparat rokker i væsentlig grad ved hidtil accepterede principper for måling og beslutningstagning, og metoden får indflydelse på den måde internationale standarder og specifikationer bliver fastlagt - senest gælder dette for Geometriske Produkt Specifikationer i GPS-systemet.

Praktisk gennemførelse af de nye principper for måleusikkerhed er dog hidtil blevet vanskeliggjort af, at der har manglet

Eksempler.

Software-værktøjer.

Teknologisk Institut afholder derfor en hel temadag med disse to temaer i centrum. Vi forudsætter, at deltagerne allerede har stiftet lidt bekendtskab med usikkerhedsberegning og lægger vægt på at komme et godt stykke videre. Temadagen hjælper deltagerne med teknikker til

At blive hurtigere færdig med usikkerhedsbudgetter.

Lettere at kunne vedligeholde og gøre usikkerheden til en del af den daglige drift.

At udforme usikkerhedsbudgetter, som er 100% i overensstemmelse med GUM-metoden uden selv at skulle beherske det matematiske begrebsapparat i metoden.

Teknologisk Institut præsenterer også en helt ny software til beregning af måleusikkerhed. Alt det besværlige i beregning af måleusikkerhed kan nu løses elegant ved at bruge vor nye software GUM Workbench. Det betyder, at man fremover skal bruge langt mindre tid på at arbejde med matematikken i et måleusikkerhedsbudget og til gengæld får mere tid til egentlig optimering af kvaliteten af sine målinger. Hvad man skal bruge den sparede tid til? Det handler temadagen også om.

 

Faglig tilrettelæggelse

* Rasmus O. Sørensen/Teknologisk Institut tlf. 43 50 44 49

* Sven Nytoft Rasmussen/Teknologisk Institut tlf. 43 50 44 42

Pris for deltagelse: kr. 1.250,00 excl. moms.

Denne pris dækker også frokost, kaffe, og forfriskninger samt skriftligt materiale og demo-disketter.

 

Tilmelding

Telefonisk: 43 50 44 40

Pr. fax: 43 50 72 73, att Måling & Kvalitet

E-mail: ROS@DTI.DK

Pr. Post: Skriv til:

Teknologisk Institut, Måling & Kvalitet

Gregersensvej, Postboks 141

2630 Taastrup.

 

Program:

 

Dirigent: Kaj Heydorn, IBX International Business.

 

09.00 – 09.15 Registrering og Kaffe

09.15 – 10.15 Per Bennich, PB Metrology Consult:

Usikkerhedsbudgetter med hovedet under armen? Regner vi måleusikkerheden ud på det, vi egentlig har brug for at vide? Kan software hjælpe os med at gøre de rigtige ting, sådan at vor måleindsats i bred betydning kan betale sig?

 

10.15 – 10.35 Rüdiger Kessel, Metrodata GmbH:

Hvorledes opfatter og bearbejder teknikere et måleusikkerhedsproblem? Hvilke overvejelser bør gøres ved udvikling af hjælpesoftware til GUM–metoden? Hvordan skabes det bedste design af en brugergrænseflade til denne software? Hvad skal der til for at udvikle software, som er gennemskuelig og som vil kunne formelt valideres?

(Dette foredrag holdes på tysk).

 

10.35 – 10.50 Pause og forfriskninger.

10.50 – 11.35 Knud Aage Mørch, Danmarks Tekniske Universitet

Oversigtsforedrag. GUM–metoden i forhold til traditionel usikkerhedsopfattelse? Hvad er det for fysik og matematik, man har brug for i usikkerhedsbudgettering? Hvilken rolle bør usikkerhedsanalyser have i akkrediterede laboratorier og i forskning?

 

11.35 – 12.05 Jan Nielsen, Teknologisk Institut:

Måleusikkerhed i kalibrering og industriel brug af procesmåleinstrumenter. Eksempler fra temperatur- og trykmåling. Hvorledes indsamles den nødvendige viden, og hvordan indpasses denne i et måleusikkerhedsbudget i henhold til GUM–metoden?

 

12.05 – 13.00 Pause og forfriskninger.

 

13.00 – 13.45 Rasmus O. Sørensen, Teknologisk Institut:

Implementering af måleusikkerhed ved hjælp af Gum Workbench. Muligheder og begrænsninger i programmet. Eksempel på anvendelse af PUMA–metoden. Dokumentation af usikkerhedsbudget. Hvilken dokumentation kan software sørge for, og hvilken skal teknikeren selv indlægge. Værdien af software i tilfælde af simple og komplicerede modelfunktioner.

 

13.45 – 14.15 Sven Nytoft Rasmussen, Teknologisk Institut:

Sammenlignende afprøvning af fem forskellige windows-programmer til beregning af måleusikkerhed. Er der nogen reel hjælp at hente? Hvad er godt og mindre godt ved programmerne, og hvordan skiller de sig ud fra hinanden i dagligt brug? Sammenligningen støttes af et eksempel på måleusikkerhedsbudget for pressurmeter gennemgået i tre forskellige programmer.

 

14.15 – 14.35 Pause og kaffe.

 

14.35 – 15.20 Jørgen Meinertz, Chembo Metrologic:

MSA – Measurement System Analysis i henhold til principper i QS 9000. Der er andre metoder til behandling af målingers kvalitet. GUM–metoden tilsidesættes i QS-9000 standarderne. Princippet i MSA gennemgås. Hvordan skiller de to førende "målekulturer" sig ud fra hverandre, og kan der findes en fællesnævner?

 

15.20 – 15.50 Diskussion og dirigentens konklusioner.

 

16.00 – 17.30 Hands-on workshop. For de interesserede blandt deltagerne er der mulighed for at slutte dagen af med afprøvning af softwareværktøjer og eksempler omtalt i dagens indlæg. Vi besøger Dansk Teknologisk Institut's velbestykkede computer undervisningslokaler, hvor fem forskellige softwarepakker til bestemmelse af måleusikkerhed vil være installeret på maskinerne.

 

| Tilbage til listen over projekter og aktiviteter |
| Workbench Home | Software Sektion | GUM Home |

 

Et tilbud fra Teknologisk Institut


Denne side udgivet første gang den 05. april 1998
senest ændret den 14. november 1998 – | Se upload history |
© Copyright Teknologisk Institut 1998 – | Se juridisk bestemmelse |
| Denne side på engelsk |