| Uncertainty Analyzer skærmbilleder | GUM Workbench skærmbilleder |
| Baggrund | Specifikationer | Spørgsmål og svar | Prisliste | Hardwarekrav |
| Princip | Software Sektion | Workbench Home | GUM Home |
 

Uncertainty Analyzer

Fire forskellige kalibrerings-situationer:

Uncertainty Analyzer, software-tilbudet fra Integrated Sciences Group har som sin indgangsskærm en ganske interessant måde at forsimple selve den proces at komme i gang med sine første måleusikkerhedsbudgetter. Her skal man klikke på enten MTE, SU, Indirekte eller Generel model. Har man en kalibreringssituation, som svarer til en af de tre første modeller, kan man komme hurtigere i gang med at indlægge data til usikkerhedsbudgettet. De fire modeller er illustreret med inspirerende grafiske symboler, som gengives neden for.

Efter valget af model, skal man yderligere ved afkrydsning markere, om måleredskabet er en normal med en fast værdi, eller om det emne, der skal kalibreres, er en normal med fast værdi. Der er også mulighed for, at de begge eller ingen af dem er normaler med en fast værdi.

 

MTE-modellen

MTE står for "Measuring and test equipment". Denne model vælges, hvis der er tale om en simpel opmåling, her illustreret ved at bruge stopuret til at måle den tid det tager for timeglasset at løbe igennem.

 

SU-modellen

Den anden model er SU-modellen. SU står for "Subject unit". Her er det den målte parameter, som giver en reference, som måles af kalibreringsemnet. Tegningen giver som eksempel at bestemme fejlen på en vægt ved hjælp af et referencelod.

 

Indirekte model

I den tredje model, den indirekte, er sker kalibreringen ved, at både normalen (den nøjagtige vægt) og kalibreringsobjektet (den unøjagtige vægt) efter hinanden måler på den samme overføringsnormal (illustreret ved et lod, som her ikke behøver selv at have en kalibreret værdi).

 

Generel model

Den generelle model opsamler alle andre kalibrerings- og målesituationer. Dvs. de situtioner, som ikke dækkes af en af de tre foregående. Herunder hører naturligvis alle situationer, hvor der udføres indirekte målinger, og hvor der indgår et egentlig modelformel for målingen.

Ved brug af Uncertainty Analyzer finder man hurtigt ud af, at den generelle model er den mest anvendelige. Uanset at idéen med at simplificere indgangen til programmet ved at tilbyde de tre andre modeller, er det først ved den generelle model, at Uncertainty Analyzer rigtigt folder sig ud.

Det viser sig alene ved gennemgang af de 10 eksempler, som omhandles i manualen til Uncertainty Analyzer. To bruger MTE-modellen, et SU-modellen og et bruger den indirekte model. Disse fire eksempler handler alle om temmelig simple kalibreringssituationer. De øvrige ­ og mere spændende ­ eksempler i manualen benytter den generelle model.

Har man først tilstrækkelig føling med programmet til at håndtere den generelle model, vil det nok for de fleste vise sig uinteressant at definere, hvilken af de øvrige kategorier et givet måleproblem evt. kunne indpasses under. Det nemmeste er bare at klikke på den generelle model og gå løs med brugerdefinerede variable.

 

| Uncertainty Analyzer skærmbilleder | GUM Workbench skærmbilleder |
| Baggrund | Specifikationer | Spørgsmål og svar | Prisliste | Hardwarekrav |
| Princip | Software Sektion | Workbench Home | GUM Home |
 

Et tilbud fra Teknologisk Institut


Denne side udgivet første gang den 13. maj 1998.
Senest ændret den 14. november 1998 ­ | Se upload history |
© Copyright Teknologisk Institut 1998 ­ | Se juridisk bestemmelse |
| Denne side på engelsk |