| Tilbage til listen over skærmbilleder |
| Baggrund | Specifikationer | FAQ – Spørgsmål og svar | Prisliste | Hardwarekrav |
| Princip | Software Sektion | Workbench Home |GUM Home |
GUM Workbench installation:
Overblik over filerne på harddisken.

Eksemplet til venstre viser en almindeligt forekommende installation af GUM Workbench. Der er tre sprog i denne installation. Billedet er fra en engelsk version af Windows 95.
Filerne Gwb_dk, Rpt_dk og Exp_dk indeholder de danske tekster til programmets interface, til rapport-modulet hhv. eksport-modulet. Tilsvarende filer med betegnelser _ge og _us indeholder de tilsvarende tyske og engelske oversættelser. Filerne Gumwb er selve Workbench applikationen (med Metrodata ikon) og opsætningsparametre (med anonym ikon).
Ingen af disse filer må omdøbes, flyttes eller ændres, da dette kan bevirke at programmet ikke fungerer efter sine specifikationer.
Filen Logo er ikke nødvendig for at køre GUM Workbench. Den indeholder et firma-logo eller anden grafik, som tages med i øverste højre hjørne ved udskrivning af rapporter fra GUM Workbench. Der er mere information om logo i afsnit 8.

 

 

Filerne i bunden af billedet indeholder den omfattende on-line hjælp. Der er en hjælpefil for hvert sprog, som er omfattet af en given installation.
Hjælpefilernes index-filer (.FTS filer): Når hjælpefilerne tages i brug, har man under Windows hjælpesystemet mulighed for at tilføje gode søgemuligheder til sin GUM Workbench hjælpefil.

Hjælpefilerne er omfattende, og har man plads nok på harddisken kan det bestemt anbefales at slå søgefaciliterne til. En sådan søgning på enkelte nøgleord kræver, at systemet får lov til at skrive en index-fil ud på disk. Her er vist et udsnit af en GUM Workbench installation, hvor der er kørt index-filer for hjælpefilen på tre sprog.

Datafiler
Lad os også se lidt på, hvordan datafilerne kan se ud: Ampmeter er den egentlige usikkerhedsfil, og hedder fuldt udskrevet Ampmeter.smu. Filen Ampmeter.bak er oprettet som en sikkerhedsfil i forbindelse med den senest udførte Gem operation.

I denne installation sidder arbejdsfilerne i mappen "Ampmeter files". Det er valgfrit, om man vil have sine Workbench filer siddende på denne måde. De kan placeres frit på de drev, der er tilkoblet.
 

Nogle foretrækker at have usikkerhedsfilerne siddende i samme mappe som GUM Workbench softwareinstallationen. Andre samler filerne iht. projekt eller aktivitet. Andre igen foretrækker at placere usikkerhedsfilerne på netværksdrev, sådan at resultaterne let deles med andre brugere. Denne sidste konfiguration kræver dog en fler-bruger licens til GUM Workbench.

 
| Tilbage til listen over skærmbilleder |
| Baggrund | Specifikationer | FAQ – Spørgsmål og svar | Prisliste | Hardwarekrav |
| Princip | Software Sektion | Workbench Home |GUM Home |
 

Et tilbud fra Teknologisk Institut


Denne side udgivet første gang 5. april 1998.
Senest ændret den 26. februar 1999 – | Se upload history |
© Copyright Teknologisk Institut 1998, 1999 – | Se juridisk bestemmelse |
| Denne side på engelsk |